Kantate BWV 113 Herr Jesu Christ, du höchstes Gut

Bachs kantate BWV 113 ble første gang fremført i Leipzig 20. august 1724, på den 11. søndag etter treenighet. Den hører til Bachs såkalte koralkantatesyklus, der hver kantate bygger på en salme. Tekstgrunnlaget er basert på salmen av Bartholomäus Ringwaldt (1588), som tar for seg syndserkjennelse, anger og Guds nåde.

Kantaten har en mørk og alvorlig karakter, preget av temaet menneskets synd og bønn om tilgivelse. Den åpner med en stor koralfantasi, hvor koralen fremføres linje for linje i sopranen, mens de øvrige stemmene og orkesteret vever en tett kontrapunktisk struktur rundt. De påfølgende ariene og resitativer utdyper salmens tematikk med en blanding av streng teologisk refleksjon og dypt personlig bønn. 

I Bach Cantata Pilgrimage i milleniumsåret 2000, ledet av Sir John Eliot Gardiner med Monteverdi Choir og English Baroque Soloists, ble alle Bachs kirkelige kantater fremført på de tilsvarende søndagene og festdagene gjennom kirkeåret, i kirker over hele Europa og USA. BWV 113 ble dermed fremført i den vakre St. Davids Cathedral i Storbritanias minste by - på den liturgiske dagen den var skrevet for - sammen med BWV 179 og 199, i en historisk informert fremføringspraksis (HIP-bevegelsen) - men som like mye la vekt på både teologisk alvor og musikalsk intensitet - og som treffer en moderne tilnærming til Bachs universelle språk og musikalske uttrykk. For Bach er NÅ - dermed er Bach in Town!

Følg kantaten via notene

1. Koral: Herr Jesu Christ, du höchstes Gut

Herr Jesu Christ, du höchstes Gut,
du Brunnquell aller Gnaden,
sieh doch, wie ich in meinem Mut
mit Schmerzen bin beladen
und in mir hab der Pfeile viel,
die im Gewissen ohne Ziel
mich armen Sünder drücken.

O Jesus Krist, min dyre skatt,
du nådens klare kilde,
se dog hvor sorgen tar meg fatt,
se hvor jeg lider ille,
og mange piler rammer lett
min sårbare samvittighet
og trykker meg til jorden.

2. Koral alt: Erbarm dich mein

Erbarm dich mein in solcher Last,
nimm sie aus meinem Herzen,
dieweil du sie gebüsset hast
am Holz mit Todesschmerzen,
auf dass ich nicht für grossem Weh
in meinen Sünden untergeh,
noch ewiglich verzage.

Ha medynk med min tunge bør
og ta den fra mitt hjerte,
du har jo sonet for den før
på kors med død og smerte,
så jeg ei skal i all min ve
få ende i fortapelse
og evig gå til grunne.

3. Arie bass: Führwahr, wenn mir das kömmet ein

Führwahr, wenn mir das kömmet ein,
dass ich nicht recht vor Gott gewandelt
und täglich wider ihn misshandelt,
so quält mich Zittern,
Furcht und Pein.
Ich weiss, dass mir das Herz zerbräche,
wenn mir dein Wort nicht Trost verspräche.

For visst, når dette for meg står
at jeg ei rett for Gud har vandret,
og daglig ondt imot ham handlet,
så pines jeg av skjelving, av
Frykt og sår.
Jeg vet at hjertet mitt vil briste,
om trøsten din jeg skulle miste.

4. Resitativ og koral bass: Jedoch dein heilsam Wort

Jedoch dein heilsam Wort, das macht
mit seinem süssen Singen,
dass meine Brust,
der vormals lauter Angst bewusst,
sich wieder kräftig kann erquicken.
Das jammervolle Herz
empfindet nun nach tränenreichem Schmerz
den hellen Schein von Jesu Gnadenblicken;
sein Wort hat mir so vielen Trost gebracht,
dass mir das Herze wieder lacht,
als wenn's beginnt zu springen.
Wie wohl ist meiner Seelen!
Das nagende Gewissen
kann mich nicht länger quälen,
dieweil Gott alle Gnad verheisst,
hiernächst die Gläubigen und Frommen
mit Himmelsmanna speist,
wenn wir nur mit zerknirschtem Geist
zu unserm Jesu kommen.

Ditt gode ord dog virker så
med sine lyse strenger
at jeg for visst
som før kun angst og frykt har visst,
igjen kan styrkes og forfriskes.
Mitt jammerfulle sinn
opplever etter tårevåte kinn
det klare skinn fra Jesu milde øyne;
hans gode ord har latt meg trøsten se
så hjertet mitt igjen kan le
som om det nesten sprenger.
Hvor fant vel sjelen lykke!
Samvittighetens smerte
kan ikke lenger trykke,
for Gud har alle nåde vist,
og så, de troende og fromme
med manna selv bespist
når vi kun med vår synd og brist
til Jesu favn vil komme.

5. Arie tenor: Jesus nimmt die Sünder an

Jesus nimmt die Sünder an:
süsses Wort voll Trost und Leben!
Er schenkt die wahre Seelenruh
und rufet jedem tröstlich zu:
dein Sünd ist dir vergeben!

Jesus han er syndervenn:
herlig ord med trøst for livet!
Han skjenker meg min sjelefred
og trøster alle kjærlig med:
Din synd er deg tilgivet!

6. Resitativ tenor: Der Heiland nimmt die Sünder

Der Heiland nimmt die Sünder an:
wie lieblich klingt das Wort in meinen Ohren!
Er ruft: kommt her zu mir,
die ihr mühselig und beladen,
kommt her zum Brunnquell aller Gnaden,
ich hab euch mir zu Freunden auserkoren!
Auf dieses Wort will ich zu dir
wie der bussfert'ge Zöllner treten
und mit bemüt'gem Geist:
Gott sei mir gnädig,! beten.
Ach, tröste meinen blöden Mut
und mache mich durch dein vergossnes Blut
von allen Sünden rein,
so werd ich auch wie David und Manasse,
wenn ich dabei
dich stets in Lieb und Treu
mit meinem Glaubensarm umfasse,
hinfort ein Kind des Himmels sein.

Min Frelser han er syndervenn:
hvor herlig klinger det i mine ører!
Han sa: kom hit til meg
med deres sorg og deres byrde,
finn hvile hos den gode hyrde,
til mine venner har jeg dere kåret.
På dette ord vil jeg til deg
som botferdig toller trede
og med betynget ånd:
Gud, vær meg nådig! bede.
Akk Herre, trøst mitt bange mot
og gjør meg med ditt dyre soningsblod
fra synden ren og fri,
så vil jeg òg som David og Manasse
når bare jeg
med kjærlighet så fast
med troens armer deg omfavner,
til sist en himmelborger bli.

7. Duett sopran alt: Ach Herr, mein Gott

Ach Herr, mein Gott, vergib mir's doch,
wormit ich deinen Zorn erreget,
zerbrich das schwere Sündenjoch,
das mir der Satan auferleget,
dass sich mein Herz zufriedengebe
und dir zum Preis und Ruhm hinfort
nach deinem Wort
in kindlichem Gehorsam lebe.

Å Herre Gud, forlat meg dog
det som har vakt din stor harme,
bryt ned det tunge syndens åk
som Satan har lagt på meg, arme,
så hjertet kan i fred seg heve
og deg til lov og pris på jord
etter ditt ord
i barnlig lydighet få leve.

8. Koral: Stärk mich mit deinem Freudengeist

Stärk mich mit deinem Freudengeist,
heil mich mit deinen Wunden,
wasch mich mit deinem Todesschweiss
in meiner letzen Stunden;
und nimm mich einst, wenn dir's gefällt,
in wahrem Glauben von der Welt"
zu deinen Auserwählten!

Med gledens Ånd meg styrk og led,
leg meg med dine vunder,
rens meg med dødens bitre sved
når siste time stunder;
og ta meg når du finner best
fra verdens strid til himlens fest
hos deg og de utvalgte!

Kilde: Bach Cantatas Website

Bach Cantata Pilgrimage

Bach Cantata Pilgrimage er et bemerkelsesverdig prosjekt som kombinerer musikk, kunst og spiritualitet. Dette initativet ble lansert som en måte å fremheve de dypt gripende kantatene til Johann Sebastian Bach, hvor hver fremføring ble nøye knyttet til de liturgiske datoene i kalenderen. Prosjektet tar lyttere med på en reise gjennom Bachs musikk, bæret av følelsesmessige temaer og dyptgående refleksjoner over livets store spørsmål.

"Bach's best vocal writing is all about helping his listeners to understand what choices they have: showing them heaven and then focusing on the real world and the available ways of dealing with it in terms of attitude and conduct. And when it comes to consolation, no one knew better than him how to deal with personal loss or to cushion the assaults of grief. By drawing together in the closing chorale all the layers of exegetical gloss he has given to the devotional themes in the course of a cantata, Bach is able to bring things back to the here and now of his listeners' concerns - to a sane present."

- Sir John Eliot Gardiner